Generalforsamling 1969

1969, 29. maj. - Holbæk Amts Venstreblad, side 12; Indbydelse fra JR til generalforsamling
- Jyderup Realskole holder i morgen kl. 20 ordinær generalforsamling på hotel Skarridsø1

1969, 30. maj. - Holbæk Amts Venstreblad, side 12; Indbydelse fra JR til generalforsamling
- Jyderup Realskole holder i aften kl. 20 ordinær generalforsamling på hotel Skarridsø2

1969, Holbæk Amts Venstreblad 31. maj 1969, side 7; Realskolen i Jyderup fylder 75 år i august
Behov for helt ny skole - Underskud på 13.050 kr.
Jyderup Realskole kan søndag den 31. august fejre 75 års jubilæum, oplyste bestyrelsens formand, direktør A. Mortensen, Kalundborg, ved generalforsamlingen på hotel Skarridsø i Jyderup.
Formanden sagde, at man startede skoleåret med forstander Hehnel som ny leder, og han havde til fulde indfriet forventningerne.
- Vi vil naturligvis gerne have en ny skole, fortsatte direktør Mortensen, men det er der ikke mulighed for på nuværende tidspunkt. Der er flere mangler på kollegiet, og de skal først udbedres.
Kassereren, revisor Funch Jensen, Jyderup, læste regnskabet, som balancerede med 847.879 kr., og som udviste et underskud på 13.050 kr. Tilskud til realskolen andrager 604.643 kr., og i skolepenge er indkommet 150.877 kr.
Civilingeniør Jensen-Holm, København, og repræsentant A. Tårn, Kagerup pr. Knabstrup, nuvalgtes til bestyrelsen i stedet for Rytz Nielsen, Jyderup, som forlader byen, og gdr. Vagn Petersen, Stokkebjerg, som ikke ønskede genvalg3


Kilder:
Kilde 1: Holbæk Amts Venstreblad 29. maj 1969, side 12; Indbydelse fra Jyderup Realskole til skolens generalforsamling
Kilde 2: Holbæk Amts Venstreblad 30. maj 1969 side 12; Indbydelse fra Jyderup Realskole til skolens generalforsamling
Kilde 3: Holbæk Amts Venstreblad 31. maj 1969, side 7; Realskolen i Jyderup fylder 75 år i august.